Kunstneren Marina Abramovis udstilling ’The Cleaner’ fylder museets Sydfløj fra 17. juni.
Kunstneren Marina Abramovis udstilling ’The Cleaner’ fylder museets Sydfløj fra 17. juni.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Maskingeværsalver og performance på Louisiana

Kunstneren Marina Abramovis udstilling ’The Cleaner’ fylder museets Sydfløj fra 17. juni

En af krops- og performancekunstens centrale skikkelser, Marina Abramovi, indtager Louisiana Museum of Modern Art fra lørdag 17. juni med udstillingen 'The Cleaner'.

Igennem 50 år har Abramovi som kunstner reageret på den verden, hun er en del af, og har indskrevet sig i kunsthistorien med sine fysisk og mentalt krævende performances, skriver Louisiana i en pressemeddelelse.

Louisianas retrospektive udstilling vises i samtlige gallerier i museets Sydfløj. Den spænder med over 100 værker en bue fra tidlige konceptskitser, malerier og lydværker til præsentationer af kunstnerens performancepraksis frem til i dag.

Voldsomt lydværk

Udstillingen indledes med et af kunstnerens voldsomste lydværker, 'Sound Corridor (War)' fra 1971, hvor passagen går igennem en smal korridor fyldt med lyden af maskingeværsalver.

Den slutter med kunstnerens senere, mere tyste, 'transformationsværker', hvor man inviteres til at engagere sig i nærvær med hinanden. Mellem disse yderpoler præsenterer udstillingen hovedværker fra kunstnerens arbejde struktureret i et kronologisk forløb.

Marina Abramovi benytter 're-performance' som en metode til at holde performancekunsten levende.

På udstillingen 're-performes' Ulay og Marina Abramovis værk 'Imponderabilia' fra 1977 dagligt, samt Marina Abramovis værk 'Freeing the Voice' fra 1975 flere gange i udstillingsforløbet.

Lørdag 17. juni kl 14 fortæller Marina Abramovi om sit arbejde i Koncertsalen. Foredraget på engelsk vises simultant på en storskærm i Louisianas Skulpturpark.

jesl

Publiceret: 13. Juni 2017 09:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Uge-Nyt

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt