DEBAT:

Agenda 21 dagsorden har været længe undervejs

"Først nu, da vores børnebørn er blevet voksne og ser problemet, sker der noget. Ikke engang vores børn har anerkendt, at der er et problem," skriver debattøren i dette indlæg

Bent Sonne, Kastanievej 23, Fredensborg, medlem af Agenda 21-foreningen

Mærkeligt. I 1987 skrev den daværende norske statsminister Gro Harlem Brundtland en rapport om klimaforandringerne, Brundtlandrapporten. I kølvandet på det stiftedes en hel masse græsrodsbevægelser, de såkaldte Agenda 21-foreninger, der skulle arbejde lokalt for bæredygtighed i det 20. århundrede.

Men globalt har dagsordenen været længe undervejs. Regeringen her i landet, som så mange andre steder, har mere eller mindre slået det hen som ikke-menneskeskabt.

Først nu, da vores børnebørn er blevet voksne og ser problemet, sker der noget. Ikke engang vores børn har anerkendt, at der er et problem.

Agenda 21-foreningen i Fredensborg har kæmpet bravt, og måske også været lidt til grin for vores evige bekymring.

Hvis du vil være med til at arbejde lokalt for klimaet, så meld dig ind i Agenda 21-foreningen. Sammen kan vi gøre noget! Forslag modtages med åbne arme.

Vi har en stand på Slotsmarkedet i Fredensborg lørdag 14. september, kom og besøg os.

Publiceret 01 September 2019 06:00