DEBAT: Kovending langs Øresund

'DF følger endelig byrådets indstilling og gør således en kovending fra mange års ihærdige modstand overfor at deltage i løsningen for den store udfordring, parkering omkring Louisiana,' skriver debattøren i dette indlæg

Carsten Nielsen (S), medlem af byrådet

Parkerings udfordringer omkring Louisiana er en meget lang historie for mange Humlebæk borgere, især i det gamle fiskeleje nord for Humlebæk havn.

For første gang i en menneskealder er der nu fra byrådet afsat penge til et forsøg på at løse udfordringen. På et møde forleden, mellem Infrastruktur- og Teknikudvalget og repræsentanter for Fiskelejet, gav jeg udtryk for stor tilfredshed med den løsning som nu iværksættes, og rettede en stor tak for et fint samarbejde til Fiskelejets beboere.

Jeg understregede at muligheden for denne løsning, ganske enkelt afhænger at det samlede byråds indstilling til, endeligt – at afsætte penge til formålet. Helt præcist 2 mio. kr. til ændring af Gl. Strandvej igennem Fiskelejet, og 2,5 mio. kr. til etablering af parkeringsplads langs Humlebæk Strandvej, nord for Kroen.

Min pointe her er, at det er ITU udvalgsformand Freja Brabæk Kristensens’ parti, DF, som nu endelig følger byrådets indstilling og således gør en kovending fra mange års ihærdige modstand overfor at deltage i løsningen for den store udfordring, parkering omkring Louisiana.

Bedre sent end aldrig.

Publiceret 10 June 2019 06:00