Cømert Sonsuz (S), medlem af Fredensborg Byråd.

Cømert Sonsuz (S), medlem af Fredensborg Byråd.

DEBAT: Sådan skaber to millioner kr. mere tryghed

AF Cømert Sonsuz (S), medlem af Fredensborg Byråd:

Tryghed i boligområderne er en hjertesag for mig. Jeg bliver dybt berørt, når jeg møder mennesker, som er født og opvokset i Nivå - Kokkedal og føler sig utrygge. Rygter om, at utilpassede unge, som røver kvinder, overfalder andre unge og skaber uro er helt uacceptable.

Vejen ud af kriminaliteten er flersporet og kræver flere ressourcer og nye initiativer. I mere end fire år har som opsøgende socialarbejder arbejdet med utilpassede unge i Helsingør. Det er min erfaring, at det, der virker, er at støtte den enkelte unge henimod job, uddannelse eller fritidsinteresse.

Flere kriminelle unge har simpelthen for lidt at beskæftige sig med. Interesse for sport har for flere haft en positiv effekt, derudover manglende succes oplevelser gennem deres opvækst vejer tungest.

Mine mange samtaler med de unge har primært handlet om succesoplevelser indenfor sport eller skolen, som fremhæves som noget, der har trukket dem i den rigtige retning.

Årsagen til, at de unge vælger at forblive i det kriminelle liv, er kriminelle aktiviteter. Her får de anerkendelse, status, penge og en plads i hierarkiet med mulighed for at være noget særligt.

Flere kriminelle unge har simpelthen for lidt at beskæftige sig med

En stor del af opgaven med kommunens tryghed ligger i Borgerservice-, arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalget, som jeg er næstformand for. Vi har derfor afsat to millioner kr. årligt af til kriminalitetsforebyggende arbejde på gadeplan, som skal sigte på at skabe mere tryghed og ro.

Vi skal tilbyde de unge realistiske tilbud for at stoppe kriminelle normoverførsel. Der er behov for at motivere de unge til at skifte spor. Der skal samarbejdes tættere med de unges forældre, som også skal tage en del af ansvaret. De skal tilbydes job, uddannelse, bekæmpelse af misbrug, mentorer på gadeplan, som de kan stole på, og nye sociale fælleskaber.

Publiceret 16 February 2019 08:00