Trafikgruppen er rigtig træt af den tunge trafik gennem Fredensborg.

Trafikgruppen er rigtig træt af den tunge trafik gennem Fredensborg. Arkivfoto: Morten Timm

DEBAT: Los dog den flis i Helsingør

Trafikgruppen i Fredensborg på banen igen: Flistransporter skal køre uden om Fredensborg

Af Lisbeth Gram Holdum, Veksøvej 9, Fredensborg, på vegne af Trafikgruppen i Fredensborg:

Vores by er plaget af al for megen gennemkørende trafik.

Kørsel med modulvogntog gennem Fredensborg by bliver dog forhåbentlig ikke en realitet. Vi håber, Hørsholm kommune giver tilsagn om kørsel på deres del af Isterødvejen. Det er det sidste, der mangler i den sag.

Men så er det nu blevet aktuelt med kørsel af træflis til det nye Kraftvarmeværk i Helsingør. Rigtig mange lastbiler hver dag. Frem og tilbage mellem Hundested havn og Helsingør gennem Fredensborg by.

På Borgermødet i 2016 fik vi lovning på, at denne kørsel skulle udenom Fredensborg by. Men hvad sker der så alligevel?

Lastbilerne/transportfirmaerne må selv bestemme ruten!

Der er fra Helsingør Forsyning – endnu – ikke lavet en aftale udenom Fredensborg by. Hvorfor skal denne flis køres gennem Fredensborg by? Kør i stedet ad Isterødvejen eller los al flisen i Helsingør. Vi håber på, at vores kommune/borgmesteren kan få den aftale i stand.

Det er vi støjplagede borgere blevet lovet.

Trafikgruppen i Fredensborg: Gorm Tortzen, Elin Schmidt, Arne Nielsen, Tinne Borch Jacobsen, Lisbeth Gram Holdum.

Publiceret 17 October 2018 10:30

SENESTE TV