Louise Mehnke. Arkivfoto.

Louise Mehnke. Arkivfoto.

DEBAT: Løser kommunende rigtige problemer?

'Kortvarige projekter opnår sjældent at levere meget andet end en indsats, mens de reelle problemer forbliver uløste,' skriver debattøren i dette indlæg

Louise Mehnke, Byrådsmedlem (S), medlem af økonomiudvalget:

Det spurgte jeg om i mit oplæg om tryghed ved Socialdemokratiets strategiseminar.

Jeg mener, at vi i Socialdemokratiet fortsat skal være foregangsmænd, når det handler om at løse de egentlige sociale og utryghedsskabende problemer.

Det ligger til os, at vi er dem, der tager opgør, dem, der er solidariske og dem, der stiller krav, samtidig med at vi rækker en hjælpende hånd. Det er det, vi igennem historien har været bedst til.

Her i kommunen mener jeg, at vi bør tage et opgør med tryghedsarbejde på projektbasis. Seks måneders projektforløb, eller sågar fire-årige projektperioder skaber ikke varig forandring og tryghed.

Store udskiftninger i tilgange, metoder og personale skaber utryghed blandt borgerne. Særligt i de udsatte boligområder. At løse sociale problemer må aldrig handle om at drive et projekt med succes, men om at skabe varige forandringer.

Kortvarige projekter opnår sjældent at levere meget andet end en indsats, mens de reelle problemer forbliver uløste. I Helsingborg arbejder de med 20-årige budgetter på området, og det mener jeg, vi bør overveje. Det giver ro til at koncentrere sig om de virkelige problemer og kerneopgaverne - og ikke konstant nytænke PR og medieomtale i håbet om mere finansiering.

Kommunen skal i endnu højere grad involvere beboerne/borgerne i løsningerne, for de er eksperterne i deres eget liv. Vi skal styrke beboerne i de udsatte boligområder i at styrke sig selv, deres familier og deres lokalområde. Det lange seje træk trækkes ikke af kortvarige indsatser.

Publiceret 06 July 2018 10:00

SENESTE TV