DEBAT:

Åbent brev til kommunens skolebestyrelser

Af Jesper Tvilde (K), vælgerforeningsnæstformand, Thomas von Jessen (K), gruppeformand

Tillykke med jeres valg til en skolebestyrelse i kommunen og tak for jeres store, frivillige og vigtige indsats. Jeres stemme bliver meget vigtig i udformningen af 'Fremtidens Folkeskoler'. Et godt værested er et godt lærested. Det skal I være med til at designe. Vi skal have en skole skabt 'nedefra' og ikke 'ovenfra'. I ved, hvad der duer hos jer. Tag derfor dette emne op på jeres møder.

Åbningskonferencen bød på oplag fra en del eksperter. En professor og bestyrelsesformand, tre direktør, en arkitekt og to rektorer. Spændende indlæg om fremtidens krav til unge, der senere skal videre i studielivet og arbejdslivet. Spændende oplægsholdere. Også spændende præsentationer af projekter, som børnene stod for. Der skete meget den dag, som er værd at tænke over.

Vi er ved Grundlovsdag og minder om, at Folkeskolen faktisk er den eneste velfærdsydelse, der netop er nævnt i Grundloven. Folkeskolen er vigtig.

Ved konferencen deltog ca. 250. Det Konservative Folkeparti mener, at næste skridt skal omfatte en meget mere aktiv inddragelse af skolernes forældrebestyrelser, lærerne, pædagogerne og ledelserne. I er projektets primære aktører. I skal føre det hele ud i livet. I er den egentlige skole. Sæt derfor disse emner på jeres dagsorden: Hvilken skole ønsker I?

Efter vores mening er det de små forskelligheder mellem skolerne der giver hele kommunens skolevæsen farverigdommen, og det er forældre, lærere og pædagoger, der sætter farverne.

Publiceret 12 June 2018 07:00

Uge-Nyt Fredensborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Nyt Fredensborg
SENESTE TV