DEBAT:

Forbyd cykelløb...

Af Chresten Rantzau Klemp, Damsholtevej 19, Gunderød

...der ikke er tilrettelagt af ansvarlige arrangører. Som eksempel til efterfølgelse kan nævnes Copenhagen Ironmann der fra start lagde kaotisk ud, men ved hjælp af dialog med de berørte beboere langs ruten fik tilrettelagt et fornuftigt arrangement der nu tilgodeser flest muligt.

Det betyder at der i dag skiltes og varsles tids nok så beboerne langs ruten, kan tilrettelægge deres aktiviteter uden nævneværdige gener. I ly af sporten kommer alle bøllerne iført trikot og hængevom.

De hærgende horder kommer i store flokke med få minutters mellemrum fra tidlig forår til frosten sætter ind, råbende og skrigende “Se op - huller”.Enhver henvendelse til cykelklubberne er omsonst, og forsøg på dialog med bøllerne må kraftigt frarådes. Deres adrenalinspejl er højt og de reagere aggressivt grænsende til det truende om vold.

I erkendelsen af hordernes egocentriske forsøg på at kompensere for manglende potens, er det nødvendigt at ligestille disse bøllers gener med et cykelløb, for at de kaotiske tilstande på landevejene ikke eskalerer yderligere.Det er ikke politiet opgave at opdrage bøllerne. Det burde være afklaret inden de startede i folkeskolen.Mit forslag lyder: Hordernes hærgen skal sidestilles med cykelløb, som er underlagt færdselslovens bestemmelser om skiltning, varsling og om nødvendigt official der løbende kan håndtere opståede problemer.

Flokke på mere end 5 cykelryttere skal omfattes af ovenstående forslag, da deres adfærd de facto er at sammenligne med cykelløb.

Publiceret 22 May 2018 10:00

Uge-Nyt Fredensborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Nyt Fredensborg
SENESTE TV