Venstre kæmper videre for at redde bus 150S.

Venstre kæmper videre for at redde bus 150S.

DEBAT:

Venstre kæmper videre

Anne Ehrenreich, Medlem af Hørsholm Kommunalbestyrelse og Regionsrådet for Hovedstaden (V):

Venstre kæmper videre for at redde bus 150S og andre truede buslinjer i Nordsjælland og på Amager i de områder, som ikke får direkte glæde af Metrocityringen og Letbanen. Vi samarbejder med alle partier, som deler vores ønske og pt. er det heldigvis langt de fleste partier.

Kampen kommer til at stå i forbindelse med regionens 2020 budget, hvor vi formentlig ikke vil have råd til at fortsætte en uændret busdrift. Til gengæld vil vi på dette tidspunkt have taget Metrocityringen i brug og kan forhåbentlig høste nogle gevinster på det.

Derudover må vi se på vores budget for regional udvikling med nye øjne og være villig til at prioritere anderledes. Det er Venstre, og det håber vi også andre partier vil være med til. Så yderområderne fortsat kan være sikker på en stabil offentlig transport til skoler, arbejde mv.

Publiceret 14 May 2018 15:00

SENESTE TV