DEBAT:

Bus 375R vil fortsat køre via Kokkedal til Rungsted station

Af Anne Ehrenreich (V), medlem af Regionsrådet for Hovedstaden og Hørsholm Kommunalbestyrelse, og Thomas Bak (V), medlem af Fredensborg Byråd:
Venstre i Region Hovedstaden er glade for, at Regionsrådet for Hovedstaden den 16. maj 2017 har besluttet, at bus 375R fortsat kører fra Hillerød via Kokkedal til Rungsted Station.
Vi havde gerne set, at bussen lagde vejen forbi Kokkedal Station på vej fra Rungsted Station for at samle borgere op der, som skal til sygehuset eller i skole i Hillerød.
Sådan bliver det ikke, da Hørsholm Kommune har aftalt med Region Hovedstaden, at Hørsholm Kommunes samfinansiering af bussen kun dækker, at den fortsætter med den nuværende linjeføring via Cirkelhuset og NGG til/fra Rungsted Station.
Vi glæder os over, at borgerne i Hørsholm, Rungsted og Kokkedal bevarer den vigtige forbindelse til Hillerød.

Hvad synes du? Deltag i debatten på Ugebladets Facebook-side. Klik på nedenstående Facebook-link...

Publiceret 17 May 2017 14:30

Uge-Nyt Fredensborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Nyt Fredensborg
SENESTE TV