Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Læge: Jeg er fagligt bekymret over 1813, og Lone Serwins død gør ikke min bekymring mindre

Sådan udtaler læge Frederik Liljefred sig til Lokalavisen Uge-Nyt Fredensborg efter han har gennemgået et afskrift af afdøde Lone Serwins opkald til akuttelefonen 1813

Af Claus Beyer

Lokalavisen Uge-Nyt Fredensborg modtog i sidste uge et afskrift af det opkald, som Lone Serwin fra Fredensborg foretog til akuttelefonen 1813, mandag den 16. marts. Lone Serwin fik under en løbetur, mandag klokken 16, ondt i brystet når hun trak vejret, og da det fortsatte om aftenen valgte Lone Serwin at ringe til 1813 kort før klokken 22. Opkaldet blev besvaret af en sygeplejerske.

Lone Serwin fortalte i telefonen, at hun under sin løbetur pludselig fik det som om hun trak kold luft ned i lungerne, og at hun herefter havde ondt, når hun trak vejret.

Herefter blev Lone Serwin kun spurgt om hun havde feber, hvilket Lone afviste, og Lone Serwin fortalte også, at hun ellers ikke fejlede noget.

Sygeplejersken spurgte herefter ikke ind til Lone Serwins smerter eller andre symptomer. I stedet fortalte hun Lone Serwin, at der var lang ventetid på akutmodtagelsen i Hillerød, og spurgte, om Lone Serwin eventuelt kunne vente med at gå til egen læge den næste dag.

Lone Serwin var nervøs

Lone Serwin fortalte sygeplejersken, at hun var nervøs på grund at smerterne, når hun trak vejret, men sygeplejersken foreslog, at Lone Serwin kunne tage nogle panodiler og ipren, og spurgte om hun måtte skrive, at Lone Serwin havde fine farver.

Lone Serwin fortalte ige,n at hun havde smerter, når hun trak vejret, hvilket fik sygeplejersken til at spørge om Lone Serwin havde åndenød. Lone Serwin fortalte, at hun ikke mente, at hun havde decideret åndenød, men at hun havde smerter, når hun trak vejret, og Lone var tydeligt nervøs, da hun flere gange sagde til sygeplejersken, ”at det burde det da ikke gøre”.

Herefter fortalte sygeplejersken Lone Serwin, at der var lang ventetid på hospitalet, og at hun ikke mente at det var livstruende, at Lone Serwin skulle se tiden an – tage et par piller – og så ringe tilbage hvis hun blev dårligere. Sygeplejersken konkluderede også, at Lone Serwin havde fine farver og trak vejret fint – til trods for at Lone Serwin hele vejen igennem samtalen fortalte, at hun var nervøs, og at det gjorde ondt hver gang hun trak vejret.

Herefter sluttede samtalen. Lone Serwin døde i sin seng natten mellem mandag og tirsdag.

Læge savner oplysninger

Lokalavisen Uge-Nyt Fredensborg har talt med læge Frederik Liljefred, og spurgt om han er tryg ved den hjælp, som en tydeligt nervøs Lone Serwin fik af akuttelefonen. Hvor akutchef i Region Hovedstaden og læge Freddy Lippert mener, at sygeplejersken har spurgt korrekt ind til Lone Serwins symptomer, og at sygeplejersken har givet Lone Serwin den korrekte vejledning, udtaler læge Frederik Liljefred:

”Jeg undres over at ventetiden og ventetidsproblemerne, så hurtigt i samtalen i talesættes, og det før end Lone Serwins egentlige problem er klarlagt. Det er svært som borger, at kræve en vurdering når man mødes af det pres. 'Der er nok andre der har det dårligere end mig' vil man måske tænke, og man ønsker jo ikke at være til besvær. Beslutningen om en akut vurdering skulle aldrig have været Lone's egen. Hun ringer jo netop til 1813 for at få den vurdering,” og han fortsætter:

”Der spørges ind til feber, åndenød og fine farver. Det ville som læge være nærliggende at udvise en større nysgerrighed omkring smerterne, som Lone beskriver i telefonsamtalen. Stråler de nogen steder hen, ledsages de af hoste f.eks. blodig opspyt og er der f.eks. noget som forværrer dem. Især i lyset af at Lone under samtalen er så vedholdende bekymret og flere gange gentager ”det gør ondt når jeg trækker vejret” samtidig med at hun oplyser at smerten er pludseligt opstået efter en hård fysisk belastning, som en løbetur jo er.”

”Som læge forstår jeg ikke, at man over telefonen kan spørge til 'fine farver'. I en lægejournal er fine farver noget der står i den del af journalen som vedrører den observation lægen gør sig. Således er fine farver en klinisk vurdering og ikke noget patienten selv kan eller skal kunne vurdere – aldrig,” fortsætter Frederik Liljefred.

”Brug af ordet åndenød kan også undre – for hvad er det for den enkelte? Er det, at det er svært at få vejret? At det er svært at komme af med luften? At man trækker vejret hurtigt?

Jeg synes, at der lægges et meget stort ansvar over på Lone, som selv skal beskrive om hun har 'fine farver' og vurdere om hun har 'åndenød', men også selv tage stilling til om hun synes hun har behov for en akutvurdering. Det er jo netop den vurdering hun ringer for at få,” fastslår Frederik Liljefred.

Bekymrende antal dødsfald kan relateres til 1813

”Lone Serwins historie bekræfter på tragisk vis nødvendigheden af, at speciallægerne i almen medicin igen kommer i front i Region Hovedstadens akuttelefon, som det kendes fra lægevagten i de fire andre regioner. For det er hamrende svært at vurdere akut sygdom over telefonen. Jeg tror ikke, at du får nogen læge til at sige at det er nogen nem opgave. Det kræver en evne til mønstergenkendelse, som kun kan opbygges gennem mange års klinisk arbejde, og som altså ikke kan erstattes af en manual eller et flow-chart. Man skal været drevet af en nysgerrighed omkring patienten og dennes symptomer for ellers hører man aldrig, som i telefonsamtalen her med Lone Serwin, hvad patienten siger. Her er man er mere optaget af at få krydset af i de rigtige felter i et flow-chart eller en manual. Vi skal behandle mennesker og ikke skemaer,” siger Frederik Liljefred

”Fejl og fejlskøn kan og vil ske – også fremadrettet – og også med speciallæger i front. Men den tidligere lægevagt havde jo slet ikke samme grad af fejl og med samme alvorlighed, som vi har været vidne til efter indførelsen af 1813. Mindst ni dødsfald kan nu direkte relateres til 1813 og det på ét år og det er bekymrende mange,” fortsætter Frederik Liljefred, inden han slutter:

”Det er tankevækkende, at man alle andre steder i sundhedsvæsnet taler om at speciallægen skal i front, mens man nu gør det absolut modsatte i Region Hovedstaden, og det ved selve indgangs porten til en akut vurdering af pludseligt opstået sygdom. Man har i Region Hovedstaden lidt populært sagt gjort flaskehalsen smallest, hvor jeg synes den burde være bredest. Jeg har svært ved at få øje på det kvalitetsløft borgene blev lovet af politikerne efter 1. Januar 2014 og indførelsen af 1813. Det tror jeg også Lone's familie har.”

Publiceret: 02. Marts 2015 09:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Uge-Nyt

Annonce
Fik du læst
Annonce
ANNONCER
Se flere