Skal Kulturudvalget i Fredensborg Kommune invitere filmkonsulenten Jacob Brick til kommunens egen filmkonkurrence? “Ja”, siger formanden for udvalget, Ulla Hardy-Hansen. “Nej,” siger næstformand Bo Hilsted.
Skal Kulturudvalget i Fredensborg Kommune invitere filmkonsulenten Jacob Brick til kommunens egen filmkonkurrence? “Ja”, siger formanden for udvalget, Ulla Hardy-Hansen. “Nej,” siger næstformand Bo Hilsted.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kulturudvalg splittet om film-konsulent

Formanden og næstformanden er splittet i, hvorvidt filmkonsulenten Jacob Brick skal tilknyttes kommunens film-konkurrence

Af Peter Mailand

Skal Kulturudvalget i Fredensborg Kommune invitere filmkonsulenten Jacob Brick til kommunens egen filmkonkurrence. “Ja”, siger formanden for udvalget, Ulla Hardy-Hansen. “Nej,” siger næstformanden Bo Hilsted.

Selv er Jacob Brick fortørnet over, at Fredensborg Kommune har udskrevet en film-konkurrence i efterårsferien bag hans ryg.

“Jeg er sur over, at Fredensborg Kommune arrangerer en filmkonkurrence - uden at Sammenfilm bliver inviteret til et eller andet samarbejde,” siger han.

Jacob Brick er formand for foreningen 'Sammenfilm', der i de seneste år, har arrangeret workshops for unge filminteresserede i samarbejde med kommunen.

“Vi laver så meget film for kommunen og de unge, og det da mærkeligt, at vi overhovedet ikke bliver spurgt om vi kunne være interesserede i en eller anden form for samarbejde,” siger han.

Jacob Brick mener desuden, at Kulturudvalget i Fredensborg Kommune har stjålet hans idé.

“Jeg arrangerede for to år siden en film-festival for børn og unge i efterårsferien, men da jeg skulle arrangere festivallen sidste år fik jeg afslag, fordi forvaltningen havde lavet en fejl. Og da de fik rettet fejlen, var det for sent,” siger han.

Næstformanden for kulturudvalget, Bo Hilsted (S), der er tovholder på konkurrencen afviser, at han har stjålet ideen.

“Jeg fik ideen til filmkonkurrencen for nogle år siden ved Odense film-festival og ideen har hele tiden været, at det netop skulle være en konkurrence, hvor alle kunne sende film ind - uanset hvilket niveau man er på og uden, at man får undervisning undervejs,” forklarer han og tilføjer:

“Jeg fik ideen for tre-fire år siden, men på grund af det kommunale system, så har det være længe undervejs. Men jeg kunne aldrig finde på at stjæle andres idé,” forklarer han.

Formand bakker op

Formanden for Kulturudvalget, Ulla Hardy-Hansen (K) mener tilgengæld, at Jacob Brick skal inviteres med.

“Jeg bakker 100 procent op om Jacob Brick og mener, at han skal være med fremadrettet. Jacob Brick laver så meget for de unge, og havde jeg set pressemeddelelsen fra forvaltningen, så havde jeg sagt, at de skulle få Jacob Brick med,” siger hun.

Publiceret: 12. September 2017 13:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-Nyt

ANNONCER
Se flere