Cykeltur ad Langstrup Stien

Søndag arrangerer Cyklistforbundet cykeltur fra Nivå Kirke

Cyklistforbundet Hørsholm og Fredensborg afdeling arrangerer i samarbejde med Karlebo Lokalhistoriske Forening en historisk cykeltur ad Langstrup Stien.

Det sker søndag 17. juni kl. 10-13. Mødestedet er P-pladsen ved Nivå Kirke.

Turen, der foregår i roligt tempo, går ad Langstrup Stien frem til Knurreborg Vang. Herfra til Søholm og tilbage til Langstrup. Herefter østpå mod Dageløkke og mod syd til Niverød. Turen slutter ved den gamle Nivå Mølle.

Cand.polit. Peter Aarby og historiker, cand.mag. Nels Storgaard Simonsen vil på turen fortælle om de mange historiske seværdigheder på ruten. Turen, der er ca. 21 km, er gratis og der er ingen krav om tilmelding. /gs

Publiceret 15 June 2018 07:00

SENESTE TV