Brass Ensemble fejrer jubilæum

Fredensborg Brass Ensemble spiller søndag promenadekoncert ved Fredensborg Slot

I år kan de 17 medlemmer af Fredensborg Brass Ensemble fejre, at det er 20 år siden man startede med at spille sammen. Mange af medlemmerne har været med helt fra starten, og ikke mindst ensemblets faste dirigent Henrik Madsen har trukket et stort læs, for at få messingblæserne op på det høje musikalske niveau der er kendetegnet for ensemblet.

Jubilæumsåret bliver fejret ved en række koncerter både i og udenfor Fredensborg. Der bydes på fødselskoncert i Fredensborg Biograf til efteråret, og hvis vejen falder forbi Bornholm sidst i august, vil man kunne høre Fredensborg Brass Ensemble i tre kirker samt på torvet i Rønne. Det var en dejlig invitation af få i jubilæumsgave.

Ensemblet holder meget af at spille underholdende musik, som man kan høre til Promenadekoncerten, der spilles ved ”Porten til Fredensborg Slot” søndag 17. juni kl. 15. Koncerten henvender sig til byens borgere, men bestemt også til de mange andre besøgende, der går tur ved slottet.

/logy

Publiceret 15 June 2018 06:00

SENESTE TV