Koncert på Krogerup

Baobab Sisters synger sydafrikanske sange

Vær med til en dejlig sommerkoncert på Krogerup Højskole, når vokalgruppen Baobab Sisters gæster Krogerup. Det sker tirsdag 12. juni kl. 20.

Gruppen ledes af højskolens forstander, Rikke Forchhammer, som stopper som forstander på Krogerup i juli måned, så hun kan få mere tid til musikken.

Baobab Sisters er en vokalgruppe bestående af otte danske velsyngende unge kvinder mellem 27 og 32 år.

Gruppen specialiserer sig i at synge sydafrikanske sange på sprog som zulu, xhosa og sotho. Repertoiret byder på sange fra det sydlige Afrika, som fremføres a cappella med dybde, liv, glæde og festlige dansetrin.

/gs

Publiceret 12 June 2018 06:00

Uge-Nyt Fredensborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Nyt Fredensborg
SENESTE TV