Store Cykeldag med tur for alle

Søndag 10. juni kan man komme på cykeltur med Dansk Cyklistforbund.

Cyklistforbundet Hørsholm og Fredensborg afdeling arrangerer i forbindelse med Store Cykeldag en cykeltur for alle søndag 10. juni kl. 9.30-15.30.

Mødestedet er Kokkedal Station på vestsiden ved stationsbygningen.

Turen på Store Cykeldag går fra Kokkedal Station gennem dele af Hørsholm og Rudersdal kommuner. Turen starter ad Kystbanestien mod syd.

Ved Rungsted Station kører man ind i Folehaveskoven, hvor man blandt andet finder Linstows grav. Ved Høsterkøb Landsbyskole indtages den medbragte frokost. Turen tilbage til Kokkedal Station går via Brådebæk.

Undervejs fortæller turleder Gert Lusty om de mange interessante steder, man passerer.

Gratis og ingen tilmelding

Turen er gratis og der er ingen krav om tilmelding, alle er velkomne. Bare mød op ved Kokkedal Station.

Turen er på cirka 20 kilometer, og der køres i et tempo, så alle kan være med. Husk at medbringe mad og drikke, opfordrer arrangørerne. jesl

Publiceret 08 June 2018 09:00

Uge-Nyt Fredensborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Nyt Fredensborg
SENESTE TV