20.000 har set særudstilling

Mere end 20.000 gæster har set særudstillingerne på Nivaagaards Malerisamling

Særudstillingerne på Nivaagaards Malerisamling “En duft af evighed” er nu halvvejs i sine udstillingsperioder, og over 20.000 gæster har allerede oplevet de smukke blomster. Udstillingerne er med blomstermaleren J.L. Jensen og Rebecca Louise Laws blomsterinstallation Nature Morte.

Frem til udstillingerne slutter 12. august 2018 forventer Malerisamlingen et rekordstort publikumsantal, da mange blomsterentusiaster kombinerer særudstillingerne med en spadseretur i den berømte rododendronpark, hvor over 2.000 buske blomstrer i de kommende to måneder.

“Det er fuldstændig fantastisk at opleve de mange mennesker og blomster både ude og inde her på Malerisamlingen,” siger en begejstret museumsdirektør Andrea Rygg Karberg ifølge en pressemeddelelse fra museet og fortsætter:

“Hvorfor har blomsterne den tiltrækningskraft? De er livsbekræftende og sanselige, og vi har brug for deres skønhed og langsomme tempo. Det må være en del af forklaringen på vores store succes.”

Publiceret 10 May 2018 08:00

Uge-Nyt Fredensborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Nyt Fredensborg
SENESTE TV