Cand. psych. Lone Bennedsen giver torsdag 3. maj et indblik i hypnose som behandling og heling. Pressefoto

Cand. psych. Lone Bennedsen giver torsdag 3. maj et indblik i hypnose som behandling og heling. Pressefoto

Hvad er hypnose – og hvad er det ikke?

Lone Bennedsen giver torsdag et indblik i hypnose som behandling og heling

Karlebo Kroforening, som støtter Karlebo kro med spændende arrangementer, har torsdag 3. maj kl. 19.30 et foredrag om hypnose ved cand. psych. Lone Bennedsen, ledende ekspert i hypnosebehandling.

Lone Bennedsen har med stor succes i mere end 20 år brugt hypnose til områder som behandling og heling af f.eks. traumatiske oplevelser i forbindelse med: Vold, røveri og ulykker, naturkatastrofer og krigstraumer, flyskræk og eksamensangst, vægttab eller rygestop. Børn med problemer som stammen, neglebidning, søvnforstyrrelser og forskellige former for angst.

Desuden arbejder Lone Bennedsen med hypnose behandling til kreative mennesker, som er gået i stå i deres projekter og trænger til en saltvandsindsprøjtning.

Ifølge Lone Bennedsen kan hypnose påvirke vores måde at tænke og opleve os selv og verden på, og hermed opnå og fastholde ro og balance i tilværelsen.

Pris for ikke-medlemmer af Karlebo Kroforening er 50 kr.

Dagens ret på kroen kl.18.kan købes for 150 kr. /gs

Publiceret 01 May 2018 07:00

SENESTE TV