Klassisk trio på Nødebo Kro

koncert Trio Kozue giver koncert på Nødebo Kro søndag 14. januar kl. 16, hvor de spiller værker af Gade, Mozart og Piazzolla. De tre musikere mødte hinanden dels i studietiden på konservatoriet og dels under en turné i Mellemøsten og dannede i 2012 Trio Kozue. Siden har de givet koncerter i kirker, på muséer og i kammermusikforeninger over hele landet. Violinisten Eva Kristine Vasarhelyi er er freelance orkestermusiker i Radiosymfoniorkesteret, Copenhagen Phil, Radiounderholdningsorkesteret, Det Kongelige Kapel og Helsingborg Symfoniorkester, og spillet som kammermusiker i forskellige ensemblesamarbejder. Kristine Thorup er uddannet pianist fra Vestjysk Musikkonservatorium og aktiv med koncerter i hele landet som solist. Tanja Hesse er uddannet cellist fra Musikhögskolan i Malmö og Det Jyske Musikkonservatorium og er flittigt brugt som studiemusiker i forskellige sammenhænge. Billetter 150 kr. ved indgangen, 140 kr. i forsalg på www.noedebo-kro.dk. jesl

Publiceret 11 January 2018 08:00

SENESTE TV