Så skal benene bruges

Vandreturen bliver cirka 13 kilometer lang og slutter ved Kokkedal Station

Så er der vintertur fra Nivå til Kokkedal.
“For alle, der har lyst til en frisk vandretur, har Dansk Vandrelaug arrangeret én, der starter fra Nivå Station 17. januar, klokken 10.05,” skriver foreningen i en pressemeddelelse.
“Undervejs på denne meget afvekslende tur vil vi blandt andet passere et gammelt teglværk, få en flot udsigt over Øresund, gå på stien langs Nivåen og følge Usserød Å et stykke, hvor den er ført tilbage til det gamle åløb,” oplyser turleder Tom Hansen.
Vandreturen bliver cirka 13 kilometer lang og slutter ved Kokkedal Station cirka 14.30. Det koster et mindre beløb at deltage.
Der bliver pauser undervejs til at nyde medbragt mad og drikke.

Publiceret 10 January 2018 07:00

Uge-Nyt Fredensborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Nyt Fredensborg
SENESTE TV