Læs og tal om bøger sammen

Humlebæk Dagcenter tilbyder brugere at deltage i guidet fælleslæsning

Fra torsdag 11. januar bliver det muligt for Humlebæk Dagcenters brugere at deltage i tilbuddet om guidet fælleslæsning. Det er et tilbud, hvor oplæsning, samtale og refleksion over litteraturen er i centrum.
Tilbuddet om højtlæsning og samtale opstod i efteråret som et samarbejde mellem Dagcenter Lindehuset og Fredensborg Bibliotekerne, og bag det gemmer sig en grundtanke om, at litteraturen kan danne grobund for berigende samtaler, når den læses i fællesskab.
Tilbuddet fortsætter i Lindehuset i Fredensborg i det nye år torsdag eftermiddage, men fra torsdag 11. januar klokken 10.30 til 12 vil brugere af Humlebæk Dagcenter også få mulighed for at lade sig berige af litteraturen.
Et hold består af seks til otte deltagere, som mødes ugentligt med en frivillig læseguide fra Fredensborg Bibliotekerne. Den frivillige vil læse en novelle og et digt op, som skal danne udgangspunkt for en samtale blandt deltagerne. Deltagerne kender ikke teksterne på forhånd, og der kræves ingen forudsætninger for at deltage.

Publiceret 05 January 2018 07:00

Uge-Nyt Fredensborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Nyt Fredensborg
SENESTE TV