Koncertfyraften i kirken

Michala Høj giver koncert i Asminderød Kirke 9. januar

Den anden fyraftenskoncert i Asminderød Kirke i januar finder sted tirsdag 9. januar klokken 16.
Violinisten Michala Høj spiller uddrag af Johan Sebastian Bachs partitaer for soloviolin samt musik af russiske Tchaikovsky.
Michala Høj har spillet violin, siden hun var fire år og er trods sin unge alder uddannet både på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Rytmisk musikkonservatorium. Der er gratis adgang til koncerten.

Publiceret 04 January 2018 06:00

SENESTE TV