Fire forfatteraftener i fire forskellige byer

Christina Hesselholdt, Leif Davidsen, Tom Buk-Swienty og Anna Grue kommer

Kulturudvalget inviterer til fire forfatteraftener i fire forskellige byer i Fredensborg Kommune.
Med arrangementerne sættes litteraturen i fokus, når de anerkendte forfattere Christina Hesselholdt, Leif Davidsen, Tom Buk-Swienty og Anna Grue besøger Fredensborg Kommune. Forfatterrækken skydes i gang torsdag 21. september kl. 19-21 på Humlebæk Bibliotek, hvor Christina Hesselholdt vil fortælle om sin aktuelle roman “Vivian”, der netop har vundet DR Romanprisen 2017.
Du kan desuden opleve Leif Davidsen i Medborgerhuset Egedal tirsdag 3. oktober, Tom Buk-Swienty i Kulturhuset Fredensborg Gl. Bio onsdag 25. oktober og Anna Grue på Nivå Bibliotek onsdag 8. november. Alle arrangementer starter kl. 19.
Ulla Hardy-Hansen (C), formand for Kulturudvalget, fortæller om arrangementerne:
“Litteratur er vigtig, fordi den kan gøre os klogere på verden - og på hinanden. Vi ser derfor frem til fire berigende aftener.”
Som optakt afholdes der en læsekreds omkring Christina Hesselholdts roman “Vivian” på Humlebæk Bibliotek onsdag 13. september kl. 17-18.
Arrangementerne er gratis, men kræver tilmelding. Læs mere på www.fredensborg.dk/forfatteraftener.
/gs

Publiceret 13 September 2017 14:00

Uge-Nyt Fredensborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Nyt Fredensborg
SENESTE TV