Et måltid mod ensomhed

Frivilligcenter Fredensborg inviterer til fællesspisning for at undgå ensomhed

Som en del af det landsdækkende initiativ, Danmark Spiser Sammen, inviterer Frivilligcenter Fredensborg til fællesspisning i Frivilligcentret.
Bag Danmark Spiser Sammen står Folkebevægelsen mod Ensomhed, som består af flere end 70 organisationer, foreninger, skoler, kommuner og virksomheder i hele Danmark. Bevægelsen arbejder for at skabe flere fælles måltider og etablere nye fællesskaber på tværs af generationer, kulturer og samfundslag.
Alle opfordres til at tage en nabo, kollega, studiekammerat eller et familiemedlem med under armen. Det er nemlig både nemmere at komme ud ad døren og træde ind i et nyt fællesskab, når man følges ad.
Udover den gode mad og samværet over måltidet vil Humørets Venner underholde med musik og sang. Der serveres to retter mad, kaffe og kage.
Arrangementet finder sted i Frivilligcenter Fredensborg tirsdag 25. april kl. 18.30.
Tilmelding på mail: post.birgitbjerre@gmail.com senest 20. april. Entré 70 kr.
/srj

Publiceret 14 April 2017 08:00

Uge-Nyt Fredensborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Nyt Fredensborg
SENESTE TV