Biblioteket sætter alt på et bræt

Det behøver ikke alt sammen være computerspil. Tirsdag 21. marts får brikker, kort og terninger et comeback på Nivå Bibliotek og Medborgercenter, når en gruppe brætspilsspecialister fra foreningen DUI-Leg og Virke fra kl. 16 styrer fire timers brætspilsseance for de 10-16-årige. “Hvis man synes, at det lyder kedeligt med Ludo og Matador, så kan man godt komme alligevel, for spillene vil være noget mere udfordrende end de gamle travere,” lover børnekulturmedarbejder ved Nivå Bibliotek Mikkel Christian Meyer. Desuden vil der før arrangementets slutning ved 20-tiden blive serveret pizza og sodavand for deltagerne. Gratis at deltage i, men tilmelding er en god idé. jesl

Publiceret 16 March 2017 06:00

Uge-Nyt Fredensborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Nyt Fredensborg
SENESTE TV