KanojakTrim på Esrum Sø på lørdag 24. august arrangeres for 40. gang af Kajakklubben Esrum Sø, Nødebo, Hillerød. Pressefoto

KanojakTrim på Esrum Sø på lørdag 24. august arrangeres for 40. gang af Kajakklubben Esrum Sø, Nødebo, Hillerød. Pressefoto

Over 100 kajakker klar til at dyste på Esrum Sø

Lørdag danner Esrum Sø rammen for stort kajakstævne

På lørdag 24. august er der igen mulighed for at heppe på over 100 kajakroere fra hele Sjælland, når der afvikles Kanojak Trim på Esrum Sø.

Kanojak Trim, Esrum Sø 2019 er Nordsjællands største kajakstævne og holdes i år for 40. gang. Sidste år deltog 140 kajakker med roere i alle aldre.

De rutinerede kajakroere kan ro Esrum Sø rundt, en distance på 20 kilometer, de knap så rutinerede kan vælge at ro en korte bane på 12 kilometer.

Man kan stille op i 1-, 2- og 4 mandskajakker, kapkajakker, surfski og havkajakker. Deltagerne får instruktion om løbet og banerne kl. 10.15, og starten går kl. 11 ud for Kajakklubben Esrums Sø's klubhus.

De første kajakroere ventes i mål omkring kl. 12.30. Målet lukker kl. 15, og der er præmielodtrækning ca. kl.15.15.

Princippet er, at der er præmier til alle. Vi trækker lod blandt alle startnumrene, og man kan derfor være heldig at få en flot præmie med hjem, selvom man ikke var den første roer over målstregen," fortæller stævneleder Jakob Dan Jensen i en pressemeddelelse fra kajakklubben.

jesl

Publiceret 21 August 2019 07:00