Sletten Havn klar til jubilæumsfest

Havnen kan i weekenden fejre 140 års jubilæum

Borgmesteren på slap line, dans, musik og en stor redningsaktion. Det er bare nogle af de få aktiviter der er på programmet, når der i weekenden er fest på Sletten Havn.

I år har Slettens Havns Venner har sat alle sejl til for at markere havnen, der i år kan fejre 140 års jubilæum.

Det sker ved to festlige dage fredag 23. og lørdag 24. august.

Som førnævnt er der aktiviteter for både børn og voksne, med sildebord, keglebane, krabbevæddeløb, og et af højdepukterne vil måske være, når Viceborgmester Ulla Hardy-Hansen holder jubilæumstalen lørdag kl. 16, og borgmester Thomas Lykke Pedersen forsøger sig som linedanser umiddelbart efter. Det oplyser arrangørerne i en mail til Uge-Nyt.

Begge aftener er der spisning med musik i festteltet - så der er lagt op til festlige dage med forhåbentlig godt vejr.

Publiceret 17 August 2019 10:00