I 2020 er det 100 år siden Sønderjylland igen blev en del af Danmark - og Chr. X red over grænsen på den hvide hest.

I 2020 er det 100 år siden Sønderjylland igen blev en del af Danmark - og Chr. X red over grænsen på den hvide hest. Foto: Heinrich Dohm

Brainstorm:

Hvordan skal genforeningen fejres?

Jubilæum I 2020 er det 100 år siden, at Sønderjylland blev genforenet med resten af Danmark. Fredensborg bibliotekerne vil gerne markere denne milepæl i danmarkshistorien og inviterer derfor alle interesserede til brainstormmøde.

Repræsenterer man en lokal forening eller virksomhed, eller har man bare interesse for emnet, kan man torsdag 8. august kl. 19 komme til brainstormmøde på Fredensborg Bibliotek for at generere idéer til en markering af 100-årsjubilæet for genforeningen med Sønderjylland.

Mødet vil tage udgangspunkt i, at Kulturministeriets og Folketinget har oprettet en pulje, hvorfra man kan ansøge om midler til markering af Genforeningsjubilæet 2020. Puljen støtter udgifter til formidlende og folkeoplysende aktiviteter, udstillinger og andre aktiviteter med relevans for Danmarks og det dansk-tyske grænselands historie.

Ønsker man at deltage i brainstorm- og idémødet 8. august, skal man sende en tilmelding til Maria Björnsdóttir på mail marib@fredensborg.dk eller telefon 72 56 24 62 senest tirsdag 6. august kl. 16.

Kapp

Publiceret 19 July 2019 08:00