Niels Storgaard Simonsen fortæller søndag om landsbyerne og deres historie helt tilbage fra 1761. Arkivfoto.

Niels Storgaard Simonsen fortæller søndag om landsbyerne og deres historie helt tilbage fra 1761. Arkivfoto.

Historisk cykeltur gennem landsbyens historie

Niels Storgaard Simonsen fortæller søndag om landsbyerne og deres historie helt tilbage fra 1761

Søndag 16. juni kl. 10-13 kan du være med på en frisk og dejlig cykeltur med lokalhistoriske oplevelser, når historiker og cand.mag. Niels Storgaard Simonsen fra Karlebo Lokalhistoriske Forening undervejs vil fortælle om landsbyerne og deres historie helt tilbage fra 1761.

Det år hvor dronningen på Hirschholm Slot gav bønderne i Birkerød, Bloustrød og Karlebo Sogne skøder på deres fæstegårde, så de dermed blev selvejere.

Niels Storgaard Simonsen vil bl.a. fortælle om, hvilken betydning dette, sammen med de øvrige landbrugsreformer, fik for den enkelte bonde og for samfundet.

Start fra museum

Turen udgår fra og slutter på Fredensborg Museum i Avderød. Ruten går fra Avderød til Karlebo, derfra videre over Gunderød og tilbage til museet i Avderød. Turens længde er på 7-8 km.

Alle er velkomne og deltagelsen er gratis. Tilmelding er ikke nødvendigt.

Turen er arrangeret mellem den lokale afdeling i Cyklistforbundet og Karlebo Lokalhistoriske Forening gennemføres den årlige historiske cykeltur.

mt

Publiceret 14 June 2019 06:00