Figuren viser, hvordan CO2-reduktionen fordeler sig på de forskellige energiformer samt transport.

Figuren viser, hvordan CO2-reduktionen fordeler sig på de forskellige energiformer samt transport.

Kommunens CO2-udslip nu faldet med 44 procent

Faldet i energiudgift sparer samtidig Fredensborg for 9,4 mio. kr. årligt

Fra 8.000 ton CO2 i 2008 til knap 4.500 ton i dag. Det er et fald på 44 pct. og resultatet af en effektiv indsats for at nedbringe og omlægge kommunens energiforbrug, så der udledes mindre CO2.

Selve energiforbruget er faldet med 23 procent, og en stor del af kommunes øvrige forbrug er omlagt til mere CO2-venlige energiformer som solvarme og træpiller.

Dermed luner faldet også i kommunekassen, da energiudgiften i dag ville være 9,4 mio. kr. højere årligt, hvis de mange tiltag til at reducere CO2 og energiforbrug ikke var igangsat.

"Jeg synes, det er tankevækkende, hvor meget det kan lade sig gøre at nedbringe CO2-udslippet, uden det på nogen måde har ramt borgere eller ansatte negativt, og at vi samtidig sparer mange penge, som vi i stedet kan bruge på velfærd," siger borgmester Thomas Lykke Pedersen i en pressemeddelelse fra Fredensborg Kommune.

Decentral energimodel

En del af æren for det gode resultat mener man skyldes, at kommunen har en decentral energimodel, hvor ansvaret ligger hos de brugere, der også har mulighed for at påvirke energiforbruget.

jesl

Publiceret 18 May 2019 10:00