Karlebo Sogns Socialdemokratiske vælgerforening fylder 100 år. Pressefoto

Karlebo Sogns Socialdemokratiske vælgerforening fylder 100 år. Pressefoto

Lokal partiforening fylder 100 år

Lørdag er det 100 år siden, at Karlebo Sogns Socialdemokratiske vælgerforening blev stiftet

Socialdemokratiet i Fredensborg Kommune fejrer 100 år jubilæet for Karlebo Sogns Socialdemokratiske vælgerforening 18. maj. Netop denne dato - 18. maj 1919 - blev Karlebo Sogns Socialdemokratiske vælgerforening stiftet.

Jubilæet afholdes 18. maj kl. 11.00 til 15.00 i Byens hus i Kokkedal, hvor medlemmerne i vælgerforeningen fejrer dagen med taler, mad og drikke, sang og musik.

Socialdemokratiets folketingskandidat i Fredensborg Kredsen og gruppeformand i Fredensborg byråd, Per Frost Henriksen samt Borgmester Thomas Lykke Pedersen vil begge holde festtaler i anledningen af jubilæet. Rene Heidmann fra Gasbox går på scenen i Byens hus kl. 12.30 for at synge Gasolins og Kim Larsens uforglemmelige sange for medlemmerne.

Bestyrelsen i vælgerforeningen opfordrer medlemmerne til at tage familie og venner med.

Kapp

Publiceret 15 May 2019 10:00