Arkivfoto.

Musikskolen på rundtur til klasser før tilmelding

Det er tid for tilmelding til næste musikskoleår på Fredensborg Musikskole, og rettidige frist er 23. maj. I den forbindelse besøger musikskolens lærere kommende 2. klasser og byder på karruseldemonstration.

Musikskolens karruseller er begyndersammenspil for de yngste elever, som i løbet af året vil føre børnene rundt mellem forskellige instrumenter, så de får en præsentation og fornemmelse af instrumenterne og hvilket instrument, de så ønsker at spille på.

Klasseband er sammenspil for 5. klassetrin. Et lærerhold fra musikskolen besøger en hel klasse og arbejder med eleverne i mindre grupper. Der øves med de enkelte instrumentlærere og hele klassen afslutter med en fælles koncert.

Instrumentdemonstration er musikskolens udstillings- og salgsvindue, hvor kommunens børn og forældre inviteres til at komme forbi og prøve de instrumenter, musikskolen tilbyder undervisning i, og tale med instrumentallærerne.

Instrumentdemonstrationen foregår onsdag 15. maj henholdsvis på Fredensborg skole kl. 18-20 og Nivå skole-syd kl. 17.45-19.45.

jesl

Publiceret 11 May 2019 09:00