Tirsdag 23. april ønsker man traditionen tro kongefamilien god sommer med et fakkeloptog til Fredensborg Slot. Pressefoto

Tirsdag 23. april ønsker man traditionen tro kongefamilien god sommer med et fakkeloptog til Fredensborg Slot. Pressefoto

Fakkeltog fra stationen til Fredensborg Slot

Fredensborg ønsker tirsdag Dronningen en dejlig sommer med det traditionsrige fakkeloptog

Tirsdag 23. april arrangeres traditionen tro fakkeltog fra Fredensborg Station til Fredensborg Slot for at ønske den kongelige familie en dejlig sommer på slottet.

Kl. 20.15 er der salg af fakler til 30 kr. stykket, inden man kl. 20.30 stiller op til fakkeloptoget.

Kl. 20.45 er der afgang fra Fredensborg Station med Hjemmeværnets Tambourkorps København i spidsen.

Tale for Dronningen

Kl. 21 ankommer man til slottet, hvor borgmester Thomas Lykke Pedersen holder tale for Dronningen, og forsamlingen synger 'Der er et yndigt Land'.

Derefter runder borgmesteren runder af sammen med Byorkestret og forsamlingen forlader Indre Slotsgård med Hjemmeværnets Tambourkorps København i spidsen.

Arrangører er Fredensborg Handels- og Håndværkerforening i samarbejde med Fredensborg Kommune og det lokale spejderkorps.

jesl

Publiceret 19 April 2019 10:00