Grundlægger af OneSeal Michael Remark med teknisk chef Jens Velschou og adm. direktør Ida Remark. Herefter borgmester Thomas Lykke Pedersen, Aage Andersen og Thomas Jürgensen, hhv. Fredensborg Handels- og Håndværkerforening og Humlebæk Erhvervsforening. Pressefoto

OneSeal forsegler containere verden over

Borgmester og erhvervsliv besøgte Kokkedal-virksomheden

erhverv Det var lidt en tilfældighed, at opgaven med at udvikle en måde til at forsegle Mærsks nye skibscontainere, endte hos Michael Remark i 1974. Men opgaven blev hurtigt løst, og i dag producerer Kokkedal-virksomheden millioner af de små forseglingsmekanismer til shippingvirksomheder i hele verden.

"Vi har en god base her i Kokkedal, hvor vi konstant udvikler vores produkter, så de matcher kundernes behov og krav til kvalitet," siger grundlægger af virksomheden Michael Remark i en pressemeddelelse fra Fredensborg Kommune.

I dag er Michael Remarks datter, Ida Remark, direktør for de i alt 15 medarbejdere.

Borgmester Thomas Lykke Pedersen, der besøgte virksomheden en forårsdag sammen med repræsentanter for kommunens erhvervsliv, er imponeret over virksomhedens produktion.

Samtidig glæder han sig over, at OneSeal har et godt samarbejde med kommunens jobcenter om at hjælpe ledige i job.

jesl

Publiceret 15 April 2019 06:00