Affaldsindsamlingen giver både mulighed for at gøre noget godt for lokalområdet og få en god oplevelse sammen med naboerne. Pressefoto

Affaldsindsamlingen giver både mulighed for at gøre noget godt for lokalområdet og få en god oplevelse sammen med naboerne. Pressefoto

Affaldsindsamling ved lergravssøerne i Nivå

31. marts er der affaldsindsamling i Nivå

Danmarks Naturfredningsforening, Nivå Nu, De vilde Svaner og Foreningen Lergravene Nivå inviterer Nivås borgere til affaldsindsamling, frokost og hyggelige aktiviteter ved lergravssøerne i Nivå søndag 31. marts kl. 11-13.

De to foregående år blev der især samlet ind omkring den tidligere put-and-take-sø vest for jernbanen. Heldigvis er vi ved at nå til bunds her, siger Niels Hald fra Naturfredningsforeningen, så i år vil vi også samle ind omkring søerne mellem jernbanen og Gammel Strandvej.

Efter affaldsindsamlingen vil der være gratis frokost tilberedt over bål af Kitchen Stars og frisk frugt til dessert. Bagefter kan børnene lege i det store legeområde, blandt andet i halmlabyrinten.

Affaldsindsamlingen er også en god mulighed for at se nærmere på området ned mod put-and-take-søen.

Her har kommunen bygget trapper og anlagt stier og mødesteder samtidig med, at det er lykkedes at bevare den værdifulde og lidt vildsomme natur, der har indfundet sig efter lergravningen.

Alle er velkomne.

jesl

Publiceret 24 March 2019 10:00