Jürgen Fälchle - stock.adobe.com

Dyrespor i Grønholt Vang

Søndag er der vandretur med Naturfredningsforeningen

Begyndelsen af marts er en god tid til at se efter dyrespor, fordi græsset stadig er lavt og træer og buske er uden blade. Derfor arrangerer Naturfredningsforeningen en tur efter dyrespor søndag 10. marts med Martin Knudsen og Uffe Fester som turledere.

Deltaerne mødes kl. 10, og den samlede varighed er et par timer med en indlagt pause. Mødestedet er på Præstemosevej i Grønholt Vang, nær voldstedet og Tulstruphus, hvor der vil være markeret parkeringsmuligheder med DN-flag.

Turen er gratis og tilmelding er ikke nødvendig. Til gengæld skal man huske varmt tøj og godt fodtøj. Det kan også være en god ide at medbringe en pose til ting, man finder, samt eventuelt en fuglekikkert.

Dele af ruten kan være ujævn og mudret, så der kræves godt fodtøj.

jbe

Publiceret 09 March 2019 07:00