Kom til åben hus på Skovskolen. Pressefoto

Kom til åben hus på Skovskolen. Pressefoto

Så er der åbent hus på Skovskolen

Torsdag kan man høre nærmere om mulighederne for en grøn uddannelse

Kom til åbent hus 28. februar og gør din passion til profession.

Hvad enten du interesserer dig for at dyrke træer til møbler, at redde klimaet ved at lagre CO2 i træer, at skabe grøn klimatilpasning i byerne eller at give din begejstring for natur eller kultur videre til andre, så har Skovskolen en uddannelse til dig, skriver skolen i en pressemeddelelse og fortsætter:

"Er du eller et ungt menneske, du kender, på udkig efter en uddannelse, der kombinerer en interesse med en fremtidig jobmulighed? Og har den interesse afsæt i naturen? Så kom til Åbent Hus på Skovskolen i Nødebo 28. Februar."

Her vil elever, studerende, undervisere og studievejledere stå klar til at fortælle om skolen grønne uddannelser. Det er dels de tre bacheloruddannelser Have- og parkingeniør, Natur- og kulturformidler og Skov- og landskabsingeniør; dels erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker.

Skovskolen er på Nødebovej 77 A i Nødebo. Der er åbent hus mellen klokken 17 og 21, 28. februar.

Publiceret 25 February 2019 09:06