Der er samtalesalon på Kulturstationen i Humlebæk 18. februar.

Der er samtalesalon på Kulturstationen i Humlebæk 18. februar.

Samtalesalon:

Her springer de over det der 'nå, hva' laver du så?'

Kulturstationen i Humlebæk inviterer til cafésamtaler om visioner

18. februar inviteres der til samtalesalon på Kulturstationen i Humlebæk kl. 19 til 21.30. Emnet er visioner.

"Forårets fem samtalesaloner er arrangeret af Fredensborg Bibliotekerne og Frivilligcenter Fredensborg. Nogle af de spørgsmål, vi vil stille hinanden kan være, om det er muligt at påvirke og bestemme, hvordan fremtiden skal være?” siger Jeanette Jensen fra Fredensborg Bibliotekerne om arrangementet 18. februar.

En samtalesalon er et samlingspunkt for folk, der gerne vil snakke med hinanden på en ny måde. Mest af alt minder det om at tilbringe en hyggelig aften på en cafe. Forskellen er bare, at til samtalesaloner kan man sagtens møde op alene, for salonværterne sørger for, at du kommer i snak med de andre spændende gæster uden at skulle bruge tid på at spørge “Nå, hvad laver du så?”

Senere på foråret vil der blandt andet være samtalesaloner om musik og om ”livet”. Alt sammen kan man læse mere om på Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside, eller man kan hente et trykt program for samtalesalonerne på et af kommunens biblioteker. Det er gratis at deltage i samtalesalonerne, og man skal bare møde op.

Publiceret 15 February 2019 08:00