På besøg hos Nordic Heat i Fredensborg. Fra venstre Aage Andersen fra Fredensborg Handels- og Håndværkerforening, Alex Berg Eiding og Maria Borg fra Nordic Heat, Lars Søndergaard og Thomas Lykke Pedersen, hhv. udvalgsformand og borgmester.

På besøg hos Nordic Heat i Fredensborg. Fra venstre Aage Andersen fra Fredensborg Handels- og Håndværkerforening, Alex Berg Eiding og Maria Borg fra Nordic Heat, Lars Søndergaard og Thomas Lykke Pedersen, hhv. udvalgsformand og borgmester.

Tøj med indlagt varme hitter hos udefolket

Nordic Heat i Fredensborg har succes med at sælge tøj med elektrisk varme til udendørsfolk

Erhverv Nordic Heat i Fredensborg - som forleden fik besøg af Fredensborg Kommunes erhvervsdelegation - har succes med at designe og sælge tøj med elektrisk varme til udendørsfolket.

Med et lille tryk på knappen på venstre bryst aktiveres de små varmetråde i tøjet, så kulden i kroppen forsvinder. Det er populært hos fiskere, jægere, ryttere og mange andre, som arbejder eller dyrker deres hobby udenfor i alt slags vejr. De mange små kulfibertråde i tøjet opvarmes via et lille genopladeligt batteri.

Ægteparret Maria Borg og Alex Berg Eiding står bag Nordic Heat.

"Vi har over årene udviklet et tæt og tillidsfuldt samarbejde med de forskellige fabrikker, hvor vi konstant udvider og forbedrer kollektionen så den passer til kundernes behov. Her er sikkerhed og kvalitet vores højeste prioritet," siger Alex Berg Eiding.

Borgmester Thomas Lykke Pedersen og udvalgsformand Lars Søndergaard var med på virksomhedsbesøget - og begge var imponerede.

"Det er fascinerende at se, hvordan en virksomhed som Nordic Heat vokser og udvikler sig," siger Thomas Lykke Pedersen.

Publiceret 11 February 2019 08:00