DEBAT: Louisiana og Messerschmidt

'Hvorfor i alverden skal Louisiana beskæres, selv om statskassen absolut ikke mangler penge?,' spørger debattøren i dette indlæg

Poul Juul, Kovangen 532, Fredensborg, skriver:

Hvad mener Dansk Folkepartis folketingskandidat i Fredensborgkredsen Morten Messerschmidt om sit partis forslag om at nedskære statens tilskud til Louisiana med 15 mio. kr. om året?

Andre DF-kandidater i Nordsjælland og DFs byrødder i Fredensborg, Flemming Rømer og Freja Kristensen, må også gerne ytre sig.

Louisiana er Fredensborgs kulturelle fyrtårn. Det kan måle sig med væsentlige internationale samlinger. Det er stedet, hvor vi alle med stolthed kan invitere besøgende fra ind- og udland, og som foruden danskere besøges af mange svenskere, nordmænd og tyskere.

Hvorfor i alverden skal Louisiana beskæres, selv om statskassen absolut ikke mangler penge?

Publiceret 03 December 2018 06:50

SENESTE TV