Så er det på med løbesko og nissehue, når løbe- og triatlonklubben Langgarverne igen holder Julestjerneløb i St. Dyrehave ved Hillerød søndag 2. december. Pressefoto

Så er det på med løbesko og nissehue, når løbe- og triatlonklubben Langgarverne igen holder Julestjerneløb i St. Dyrehave ved Hillerød søndag 2. december. Pressefoto

Giv julemanden baghjul i St. Dyrehave

2. december er der igen Julestjerneløb for store og små

motion Lokker frisk luft og en løbetur i skoven for hele familien, så kan man jo melde sig til det traditionsrige Julestjerneløb i St. Dyrehave ved Hillerød søndag 2. december.

Starten går fra den store parkeringsplads på Overdrevsvejen, og alle kan være med uanset niveau. For første gang iløbets 38-årige historie er der i år udvidet med en halvmaraton i skoven foruden børneløbet på 2,1 km. og ruterne på 5, 10 og 15 km.

De første løber kl. 11

Børnene sendes afsted kl. 11, og så går det slag i slag. Alle løber fra 'Stjernen' midt i skoven, hvorfra der udgår syv skovveje. Ruterne er dannet, så man løber ud ad vejene - i en stjerne.

Arrangøren, Hillerøds løbe og triatlonklub Langgarverne, kan ikke love snevejr. Men der skulle være mulighed for julestemning, når man på ruten passerer løbere med nissehuer og gevirer. Eller når man overhaler den løbende julemand og løber i takt til julemelodierne på ruten og pladsen.

Der er forplejning til løberne ved Stjernen. Alle børneløbere år får medalje, og alle løbere får varm suppe ved mål.

Mere information om løbet på www.langgarverne.dk.

jesl

Publiceret 25 November 2018 09:00

SENESTE TV