Arkivfoto: Mostphotos.com

Arkivfoto: Mostphotos.com

Årets bøger på Nivå Bibliotek

Anmelder ved Weekendavisen, Liselotte Wiemer, præsenterer en række særligt udvalgte skønlitterære titler fra året, der er gået.

Voksne læseheste kan med fordel tage forbi Nivå Bibliotek, når litteraturkritiker og foredragsholder Liselotte Wiemer kommer med forslag til vinterens læsning.

Årstidens mørke eftermiddage og aftener indbyder til læsetid indendøre, og onsdag den 29. november kl. 19.00-20.30 på Nivå Bibliotek vil der være masser af forslag til, hvad man kan kaste sin læselyst over, når anmelder ved Weekendavisen, Liselotte Wiemer, præsenterer en række særligt udvalgte skønlitterære titler fra året, der er gået.

Forlagene udgiver bøger som aldrig før, og det kan være svært at danne sig et overblik over, hvilke bøger man skal læse, når man hører om alle de mange, nye udgivelser.

Alt dette rådes der bod på ved arrangementet den 28. november, hvor man ikke bare kan få idéer til, hvad man skal låne på biblioteket, men måske også til, hvad man skal skrive på ønskesedlen eller lægge under juletræet til familiens øvrige læseheste.

Billetter kan købes via Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside under ”Aktiviteter”.

CV

Publiceret 24 November 2018 09:00

SENESTE TV