'Jazzyrocky' fra Fredensborg Musikskole spiller på Nivå Bibliotek.

'Jazzyrocky' fra Fredensborg Musikskole spiller på Nivå Bibliotek.

Livemusik på biblioteker

Søndag afholder Nivå Bigband deres traditionsrige efterårskoncert i Humlebæk

Bibliotekets stilhed vil blive godt og grundigt brudt, når henholdsvis 'Nivå Bigband' indtager Humlebæk Bibliotek og 'Jazzyrocky' blæser taget af Nivå Bibliotek.

Søndag 25. november kl. 15-17 er det Nivå Bigband, der afholder deres traditionsrige og festlige efterårskoncert i Humlebæk Biblioteks store sal. Bandet har til lejligheden har hyret violinisten Kristian Jørgensen som gæstesolist. Han er blevet kaldt Svend Asmussens arvtager, men her kan man altså opleve ham i selskab med Nivå Bigband under ledelse af dirigenten Anders Jacobsen.

Jazztoner vil man også kunne høre den tirsdag 27. november kl. 19-20 på Nivå Bibliotek, hvor bandet Jazzyrocky vil føre sig frem med deres alsidige repertoire. Jazzyrocky består af elever fra Fredensborg Musikskole under ledelse af musiklærer Niels Lichtenberg. Bandet gør sig ikke bare i jazz, men også genrer som rock, blues og latin. Bandet spiller bl.a. Carlos Santana, Paul Desmond og Lee Ritenour.

Tilmelding til koncerterne kan ske via Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside.

CV

Publiceret 22 November 2018 10:25