Anbefaling: Superfilm med bjørnen Paddington

Humlebæk Bibliotek anbefaler denne børnefilm

Af
Børnebibliotekar Anita Hartelius

Humlebæk Bibliotek

Elsker du bamser? Så er familiefilmen ”Paddington 2” lige sagen.

I filmen kommer man med Paddington på spændende opdagelser i London. Han jagter en fødselsdagsgave til sin tante Lucy og finder en 3D -”Pop–up bog” med Londons turistattraktioner. Bogen gemmer på en skjult skattejagt.

Før Paddingtons skattejagt ender han i en fælde og kommer i fængsel. Her får han heldigvis nye venner - takket være hans glade, vindende væsen og forstand på at lave mad - fra sin Tante Lucy. Helt som i ”Den store bagedyst” redder god madstemningen, nemlig Paddintons orangemarmelade.

Historien er set fra (bjørnens) vinkel, som vi alle kan identificere os med, selv om det er en talende bjørn. Han bor hos familien Brown. Paddington er rar, nuttet og går med en lidt pudsig rød hat. Han møder verden med smittende glæde og godtroenhed. De mest rå fanger i fængslet bliver Paddington rigtig gode venner med. Til sidst i filmen har bjørnen netop brug for vennehjælp…spændende hvem der hjælper ham.

Filmen har fin humor, charme og vækker vores følelser – kæmpe bamsekrams anbefaling. Denne er vidunderlig og sjov at fornøje sig over med dens budskab om at se det bedste i andre mennesker. Den er kåret som bedste børnefilm i England 2018. Der er 23 forskellige materialer med udgangspunkt i Michael Bonds bøger på Fredensborg Bibliotekerne, hvor ”Paddington 2” netop er den anden film til Paddington-fans.

Publiceret 18 November 2018 08:00

SENESTE TV