Ida Rosenstand Klahn fortæller om Nødebo

Ida Rosenstand Klahn fortæller om Nødebo

Munke og modstandsfolk i Nødebo

Onsdag er der foredrag om munke og modstandsfolk og meget andet i Forsamlingshuset Nødebo Kro

Nødebos historie går langt tilbage og rummer mange spændende fortællinger. Museumsinspektør Ida Rosenstand Klahn fra Museum Nordsjælland fortæller i et foredrag om munke og modstandsfolk og meget andet i Forsamlingshuset Nødebo Kro.

I middelalderen hørte Nødebo under Esrum Kloster, og folk valfartede til byens helligkilde. Efter reformationen viste kongen sin magt og pragt ved at anlægge det enestående parforcejagtlandskab, som nu er på UNESCOs verdensarvsliste. Under besættelsen spillede området omkring Nødebo en vigtig rolle, for det var et af de steder, våbennedkastningerne til modstandsfolkene fandt sted. Det er disse træk af Nødebos historie Ida Rosenstand Klahn fortæller om i foredraget, der arrangeres i samarbejde med Museum Nordsjælland. Foredraget finder sted onsdag 21. november kl. 19.30. Billetter kan købes ved indgangen eller på www.noedebo-kro.dk

CV

Publiceret 17 November 2018 11:05

SENESTE TV