Kunstnerforening fejrer 30 år

Lørdag holder Karlebo kunstnerforening fernisering på jubilæumsudstilling i Humlebæk

Karlebo kunstnerforening har nu bestået i 30 år, og fejrer det med en udstilling på Humlebæk Bibliotek.

Der holdes fernisering lørdag 10. november kl. 11-13, hvor udstillingen åbnes af formand for kulturudvalget Ulla Hardy-Hansen, og alle er velkomne.

Der udstilles malerier, foto, collage og skulpturer, så der vil være meget for øjet - og lidt for ganen og ørerne, lover foreningen i en pressemeddelelse.

De udstillende kunstnere er Anna-Lise Kragh, Annie Brostrøm, Annie T. Andersen, Claus Petersen, Jens Vidkjær, Lise Holm, Stig Guldhammer, Tim Juel-Jacobsen og Titia Sangster.

Udstillingen kan ses i bibliotekets åbningstid til 21. november.

jesl

Publiceret 05 November 2018 10:00

SENESTE TV