Kom til tigertræning og masser af jazz. Pressefoto

Kom til tigertræning og masser af jazz. Pressefoto

Børnejazz med Tigertræning

Børn Kom op af sofaen og tag din familie med, når Børnejazz Fredensborg præsenterer bevægelseskoncert med Tigertræning. Det er en musikalsk oplevelse for hele familien i Kulturhuset Fredensborg Gl. Bio og finder sted søndag 11. november kl. 11.00.

"Tigertræning er en bevægelseskoncert udviklet af idrætspædagog Lise Steffensen, hvor blandingen af de stille og de vilde lege er en hjørnesten. Til tigertræning er der altid musik, da musikken inviterer til bevægelse, og deltagerne kaster sig mere frit ind i legen. Tigertrænings mål er at lære børn at sætte grænser. Når man laver tigertræning, bliver legen til en dans. Og dét i en ramme for både børn og voksne, for børn elsker, når voksne leger med. Tigertræning er et medskabende kulturtilbud til de mindste, deres voksne og bedsteforældre," skriver Børnejazz Fredensborg i en pressemeddelelse.

Billetter kan købes i døren. Man kan få mere information om bevægelseskoncerten på www.bornejazzfredensborg.dk.

Publiceret 05 November 2018 06:00

SENESTE TV