Krogerup Højskole har haft besøg af kommunens erhvervsdelegation få måneder efter, at Rasmus Meyer tiltrådte som ny forstander. Pressefoto

Krogerup Højskole har haft besøg af kommunens erhvervsdelegation få måneder efter, at Rasmus Meyer tiltrådte som ny forstander. Pressefoto

Krogerup Højskole vil tættere på Humlebæk

kultur Selvom Krogerup Højskole er fyldt med elever og skolen står stærkt placeret i højskoleverdenen, har den nye forstander Rasmus Meyer mange planer for fremtiden:

"Vi vil meget gerne spille en større rolle i dagligdagen her i Humlebæk, så højskolen bliver mere integreret i byens liv. Borgerne i Humlebæk er meget velkomne til arrangementerne på skolen og til at bruge vores park. Og har man lyst til at se skolen, giver jeg gerne en kop kaffe," siger Rasmus Meyer i en pressemeddelelse.

"Derudover ser jeg meget frem til at samarbejde med vores nærmeste naboer - Aarstiderne og Louisiana - om formidling og diskussion af kunst, kultur, politik og natur," fortsætter han.

Rasmus Meyer tiltrådte 1. august og fik for nylig besøg af kommunens erhvervsdelegation.

"Krogerup Højskole er et ikon i vores kommune, og derfor er jeg super glad for, at skolen vil spille en endnu større rolle i kommunen," udtaler borgmester Thomas Lykke Pedersen, der også repræsenterer kommunen i skolens repræsentantskab, i pressemeddelelsen.

jesl

Publiceret 01 November 2018 10:48

SENESTE TV