Turisterne i Nordsjælland har stor betydning for hele detailsektoren i området, sigerAnnette Sørensen, direktør hos VisitNordsjælland. Pressefoto

Turisterne i Nordsjælland har stor betydning for hele detailsektoren i området, sigerAnnette Sørensen, direktør hos VisitNordsjælland. Pressefoto

Turister står for over 40 procent af forbruget

Turister i Nordsjælland er glade for at fylde køleskabet fra købmand eller spiser på café. Det har stor betydning for den lokale detailhandel

Nordsjælland byder på flotte strande og attraktioner, som hvert år tiltrækker mange turister, der enten camperer, bor i feriehuse eller på hotel. I 2017 var antallet af overnatninger over 1,4 millioner i de fem nordsjællandske kommuner: Helsingør, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Hillerød.

Og særligt detailbutikkerne lukrerer på turisterne. Ifølge de nyeste tal fra VisitDenmark står turisterne for 41procent af det samlede forbrug inden for detailhandlen. Derfor har turister en stor betydning for hele detailsektoren i området, fortæller Annette Sørensen, direktør hos VisitNordsjælland.

”Størstedelen af turisternes forbrug er indenfor føde- og drikkevarer samt tobak. Størstedelen af detailhandlen i Nordsjælland sikrer en stor del af sin omsætning på baggrund af feriehuslejere, -ejerne og endagsturisterne,” siger hun.

En undersøgelse fra Dansk Kyst og Natur Turisme konkluderer, at det gennemsnitlige døgnforbrug hos feriehusejere i Nordsjælland er på 711 kroner per husstand. Heraf bruger hver husstand i gennemsnit 439 kroner om dagen på dagligvarer, 111 kroner på shopping og 110 kroner på restauranter og caféer.

”Sommerhusejere har et højt dagligt forbrug, men vi bliver også nødt til hele tiden at hæve kvaliteten for madstederne og butikkerne, hvis vi vil fortsætte den positive udvikling. Forudsætningerne for, at vi kan få endnu flere penge i omløb, er nemlig til stede, for turisterne har i dag et større økonomisk råderum end tidligere,” fortæller Annette Sørensen.

Danske turister udgør stadig majoriteten af turisterne i Nordsjælland. Ifølge VisitDenmark var 70 procent af alle turister i de fem største turistbyer i Nordsjælland danske. Tyskere udgør det største udenlandske marked, efterfulgt af svenskere, nordmænd og hollændere.

Kapp

.

Publiceret 17 October 2018 09:00

SENESTE TV