Fredag er der motionsløb, og alle kan deltage

Fredag er der motionsløb, og alle kan deltage

Kom til Street Food-event på Kokkedal Skole

Sundhedsugen i Kokkedal byder på streetfood og motionsløb

arrangement Der bliver masser af aktivitet i hele kommunen, når der er sundhedsuge i Kokkedal i denne uge.

Torsdag 11. oktober åbner Kokkedal Skole dørene for det årlige Street Food event, hvor man kan smage på forskellige lækre retter. Det foregår i kantinen på Kokkedal Skole Vest, som til dagen er indrettet i hyggelige omgivelser.

Der kan hentes take away-mad fra kl. 15.00, og kl. 17.00 er der fællesspisning i den hyggeligt indrettede kantine. Foruden lækker mad er der live musik med jazzorkestret 'Bossa4pleasure' og aktiviteter og lege for børn og forældre.

Der er gratis entré til arrangementet, og man kan betale maden kontant eller med Mobile Pay. Overskuddet går til drift af et Caféprojekt, som 'Kokkedal på Vej' og Børnehusene Kokkedal har sammen, hvor unge bl.a. lærer om arbejdsmarkedet, og hvordan man driver en forretning.

Motionsløb

Fredag afrunder en hel uge, hvor institutionerne går sammen om et motionsløb. De store børn fra Børnehusene deltager sammen med elever og lærere fra Kokkedal Skole.

Løbet er åbent for alle, så forældre og andre interesserede kan løbe med byens mange børn. Mød op på pladsen ved Egedalshallen, hvor løbet skydes i gang kl. 10.

-vik

Publiceret 11 October 2018 08:00

SENESTE TV